Bjørnene fra Sicilien

En Italiensk børnebogs klassiker fra 1945 skrevet af #dinobuzzati 📚🐻 Nu har @jensenogdalgaard udgivet denne smukke og poetiske bog om bjørnene fra Sicilien. En tragikomisk fortælling om krig, magt, skrøbelighed, forfængelighed mod og frihed mellem bjørne og menneskene. Sidste år udkom bogen som tegnefilm i de danske biografer og til næste skoleår er den også på plakaten, når du tager dine elever med i biografen #medskolenibiografen 📽🐻🍿

Bjørnenes konge – Kong Leander leger med hans søn Tonio ved vandet oppe i bjergene, hvor alle bjørnene holder til. Men Tonio bliver fanget af menneskene. Et par år går, en kold vinter gør at bjørnene ikke har noget mad og Leander tager hele hans bjørneflok med ned fra bjergene og ned til menneskene for at få føde men måske også for at finde hans søn. Bjørnene møder et voldsomt had fra menneskene og dette bliver til en magtkamp mellem dyr og mennesker📚🐻 Tænker man på årstallet for bogens udgivelse kan man ikke lade være med at trække på nogen ligheder til 2.verdenskrig.

En bog til højtlæsning måske i forbindelse med en biograftur til efteråret. ☺️ #litteraturtildanskfaget #litteratur #bjørnenefrasicilien #jensenogdalgaard Tak til forlaget for dette anmeldereksemplar 🐻

13 historier

For snart to år siden anmeldte vi ’13 HISTORIER’

Fantastiske små gyselige gysernoveller, der helt klart kan anbefales til brug i undervisningen på mellemtrinnet eller udskolingen.

Novellesamlingen indeholder noveller med et barn som hovedperson. Konflikten som hovedpersonen møder vil godt kunne genkende af læseren – dog tilført et gyseligt element. Novellerne er virkelige gennemførte indtil sidst sætning, hvor slutningerne overrasker læseren hver gang.

De 13 velskrevne gysernoveller, til børn og unge i alderen 10-15 år, er nu udkommet som selvstændige bøger, hvor novellerne er bearbejdet i forhold til originalen med hensyn til længde og lixtal. I de selvstændige bøger er længden reduceret og lix-tallen på novellen er nedskrevet til lix på 14-15.

Noveller er absolut ikke blevet dårligere i bearbejdelsen – tværtimod. Det lavere lixtal, illustrationer og bogens forside tilfører novellerne et ekstra lag, der skaber andre muligheder i litteraturundervisningen og elevernes selvstændige lystlæsning.

Tak til Vild Maskine for bøgerne

Kvantespring

Det kan være hårdt for pårørende at stå på sidelinjen, når nogen, man holder af, bliver ramt af angst eller en anden psykisk sygdom. Som pårørende vil man gerne hjælpe. Men samtidig skal man huske også at passe på os selv.

I denne fortælling får de pårørende til en psykisk syg person en stemme. Vi kommer helt tæt på og Lise fører os med hendes levende sprog realistisk og imponerende ind under huden på fortællingens karakterer, der efterlader os med en indlevelse, forståelse og ikke mindst en genkendelighed for alle de følelser og oplevelser personerne gennemlever. Man mærker glæden, vreden, usikkerheden, frustrationen, bekymringerne og kærligheden – hele følelsesregisteret er repræsenteret og msn bliver draget ind i fortællingen.

Astrid og hendes storesøster Cecilie går begge i gymnasiet. Cecilie er syg med angst og har brug for meget hjælp. Hele familien ofre alt hvad de kan, glemmer sig selv og er meget påvirket af hele situationen. Astrid, der burde nyde 1.g være sammen med vennerne gør i stedet alt for at hjælpe hendes svagelige søster. Men Astrids liv ændre sig som enhver normal teenagepige på 17 år. Da en forelskelse begynder at blomstre ser Astrid ligepludselig tingene på en anden måde og begynder langsomt at sige fra overfor sine nærmeste. Astrid prøver at tage sit liv tilbage. Astrid vælger at være lykkelig, vælger sig selv og hendes lykke. Selvom hun vil hjælpe så kan hun ikke redde Cecilie men hun kan redde sig selv.

En velskrevet, relevant ungdomsroman til udskolingseleverne enten til værklæsning i 8.-10.klasse eller til deres egen frilæsning. En bog der skal læses af ungdommen 🙏🏻📚 Der sidder helt sikkert nogle elever, der kan relatere til mange af de følelser som bogen beskriver.

Det er en roman om de bevægelser i livet, der enten får os længere væk fra hinanden eller tættere på. Bitte små bevægelser der har kæmpestor betydning – heraf måske titlen “kvantespring?”

det øjeblik du tvivler

Lad det være sagt med det samme. Dette er en af de bedste bøger, som jeg har læst i lang tid (og jeg læser mange bøger og mange GODE bøger).

det øjeblik du tvivler’ fortæller den sande historie om Vigga, der er en del af skatermiljøet i København. Hun kæmper mod fordomme om, at piger ikke kan skate på samme niveau som drenge, og at de derfor ikke har den samme berettigelse til turneringer og sponsorerer som drenge. Når Vigga deltager i turneringer er det ikke ualmindeligt, at der bliver råbt POW – PUSSY ON WHEEL.

En dag møder Vigga William. Han kommer fra et helt andet miljø, og han slår hurtigt benene fuldstændigt væk under Vigga.

Samtidigt med at Viggo møder William, begynder der også at tikke ubehagelige beskeder ind til Vigga. Vigga forsøger at slette og glemme beskederne, men beskedernes intensitet og indhold skræmmer Viggo og snart begynder de at ramme hende og ikke mindst påvirke hendes skatning.

Romanen kommer tæt på – så tæt, at jeg faktisk til tider nærmest ikke kunne holde ud at læse videre. Jeg havde lyst til at skælde, alle de voksne omkring Vigga, ud, for at  efterlade Vigga alene og skrøbelig. Dette er samtidigt også Viggas styrke, at hun må finde modet og styrken i sig selv, når det ser allermest sort ud.

Romanen har mange kvaliteter som værklæsning. Den omhandler emner som fx stalkning, identitet, billeddeling, venskab, kønsroller, kærlighed og ikke mindst at turde tvivle og finde sig selv.

Tak til forlaget for bogen.

Styrk dine elevers læseglæde i skoletiden

I danskfagets læseplan fra 2019 står der: “Eleverne skal i faget dansk udvikle deres udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i litteratur og andre æstetiske.”

I 2017 gik Tænketanken Fremtidens Biblioteker, Københavns Biblioteker, Læremiddel.dk og Nationalt Videncenter for Læsning sammen om at udarbejde den største undersøgelse i Danmark af sin art:  “Børns læsevaner 2017 – overblik og indblik”. 

I undersøgelsen blev ca. 9000 skoleelever fra 3.-7.klasse spurgt til deres læsevaner, og hvad der var med til at skabe læseglæde hos dem. Senere i 2018 kom Nationalt videnscenters med en rapport om: “Stillelæsning – hvad viser international forskning?” 

Undersøgelsen sammenfatter otte principper for en succesfuld stillelæsningsordning. 

Disse to undersøgelser og vores egen praksiserfaring danner baggrund for vores anbefalinger til, hvor dansklærere kan styrke elevernes læseglæde i praksis i skoletiden. Et fokus på elevernes lystlæsning, eller frilæsning. Den læsning som foregår i dagligdagen, mens eleverne er i skole.

Når vi kigger på undersøgelsens konklusion om børns læsevaner er der tre ord, der springer os i øjnene, som har betydning for elevernes læseglæde: Opmærksomhed, medindflydelse og dialog.

Ikke overraskende viser undersøgelsen endvidere, at de de voksne omkring eleverne spiller en betydningsfuld rolle for deres læseglæde. 

De voksne, der formidler litteratur til børn, bør lægge vægt på medindflydelse og tage afsæt i en dialog om børns egne interesser og behov. De bør være opmærksomme på, om de kan hjælpe mere aktivt med at skaffe viden om og inspiration til læsestof. De skal være behjælpelige med at skabe rum og tid til læsning, der samtidig tager hensyn til, at det kræver en indsats og særlig vedholdenhed at læse litteratur og ikke mindst skal de voksne være mere bevidste om, at opfordring til biblioteksbesøg – enten fysisk eller digitalt – kan have afgørende betydning for børns læseglæde. 

Undersøgelsen påpeger selvfølgelig også, at forældrene har en betydningsfuld rolle i forbindelse med at styrke læseglæden. Det kommer vi ikke ind på her, men i et andet blogindlæg. 

Vi vil forsøge med dette blogindlæg at ridse det vigtigste op til, hvordan du som underviser sætter fokus på læseglæde, og hvordan vi som lærere kan højne dette for vores elever.

Den rette litteratur

En væsentligt og meget afgørende faktor i at styrke elevernes læselyst i forhold til deres egen selvstændige læsning er, at læreren og eleven er opmærksomme på at finde litteratur, der matcher elevens læseinteresse og læseniveau. En litteratur, der giver gode læseoplevelser og giver eleverne lysten til fx. at læse den næste bog i serien, en bog i samme genre eller af samme forfatter. 

Vores erfaring er, at en systematisk tilgang til elevernes læseinteresse og læseniveau, og samarbejde med skolen PLC, spiller en afgørende rolle for eleven læselyst. Vi skal prøve at undgå, at eleven ender med en bog i hånden, som de bare har revet ned fra hylden. I stedet skal vi sammen med eleverne undersøge deres læseinteresse og -niveau. Vi skal guide dem i, hvor de finder disse bøger, og så skal vi sørge for, at forældrene også har kendskab til læseinteresser og læseniveau. 

Af undersøgelsen fremgår det også, at eleverne fra mellemtrinnet og udskolingen meget sjældent kommer på biblioteket. Dette virker tankevækkende, når vi ved, at det også er omkring dette tidspunkt, at eleverne begynder at miste deres læseglæde. Mange elever ændrer også læseinteresse omkring dette tidspunkt og har måske endnu mere brug for et øget fokus omkring valg af litteratur. 

Skabe tid og rum til læsning

Når vi arbejder og har fokus på elevernes læseglæde, må vi også arbejde med at skabe et motiverende læsemiljø, der understøtter glæden og lysten til at læse. Mange elever giver i undersøgelsen udtryk for, at de lange skoledage betyder, at de ikke læser i deres ´frilæsningsbog´, når de kommer hjem. Derfor må vi prioriterer læsetid i skoletiden, hvor eleverne læser den litteratur, der interesserer dem. Vi skal forsøge at skabe en læsemiljø, hvor eleverne har mulighed for at sidde og læse under hyggelige forhold, hvor de ikke nødvendigvis sidder på en hård stol. Mange elever giver udtryk for, at det virker demotiverende at lave opgaver samtidigt med, at de læser. Vi skal give dem mulighed for fordybelse sig og læse uden at blive afbrudt. Vi skal sørge for, at der er en nem tilgang til bøger og klasselokalet signalerer glæden ved at læse. 

Formidling af litteratur

Der er ingen tvivl om, at vi voksne omkring eleverne har en betydningsfuld rolle for elevernes læseglæde. Vores interesse og glæde ved litteraturen snitter også af på dem. Det er også os, der kan vise dem vejen til de gode læseoplevelse. Et betydningsfuldt arbejder med at styrke deres læseglæde er blandt andet ved at inddrage forskellige litteraturforløb i undervisningen, hvor eleverne bliver gjort nysgerrige og medinddragende omkring bogens tolkning. Valg af litteratur har i den grad stor betydning for elevernes engagement og indlevelse i undervisningen. Vi skal udvælge litteratur til undervisningen med omhu og tanke og med læseglæden i fokus. 

Folkebiblioteket

En af de ting, der overrasker os i undersøgelsen om børns læsevaner er, at besøg og inddragelse af folkebiblioteket har en ganske lille rolle for eleverne. Folkebibliotekerne er fyldt med dygtige og engagerede fagpersoner, der har et stort kendskab til den gode litteratur og er samtidigt fortræffelige formidlere. Mange folkebiblioteker tilbyder at komme på besøg på skolen til fx booktalk og tager gerne bøger med, som klassen efterfølgende kan låne. De udbyder også ofte motiverende forløb, der har en positiv effekt på elevernes læseglæde. Vi har begge utrolige gode erfaringer med, at et stærkt samarbejde med folkebiblioteket og hyppige besøg betyder meget for elevernes læseglæde. 

Vi har flere gange oplevet, at eleverne sammen med deres forældre vender tilbage, efter de har været på besøg på biblioteket, hvor de har fået lavet lånerkort og er blevet vist rundt. 

I bund og grund handler det om at afprøve og planlægge noget, som fanger elevernes opmærksomhed og interesse for læsning. At arbejde med elevernes læseglæde skal være noget vi som fagpersoner hele tiden skal være opmærksomme på og fokusere på i vores undervisning. Måske som særlig indsats på skolen, hos ledelsen eller på skolens PLC. 

Interessen for elevernes læseglæde har relevans og er dynamisk, så derfor kræver det en vedvarende opmærksomhed fra fagpersonerne omkring eleverne og i særdeleshed dansklærerens rolle i arbejdet med læselyst og læseglæde i skoletiden. 

Læseglade børn skabes i hjem, hvor bøger og højtlæsning er dagligdag, men det skabes også, når de møder en lærer, der selv kan lide at læse, og derigennem giver deres læseglæde videre til eleverne. 

Glæden ved litteraturen er noget vi deler og især med vores elever. 

Afstanden mellem dig og mig

Afstand forklares i geometrien som længden af det linjestykke, der forbinder to punkter.


“Jeg tror, den mindste afstand i verden er den mellem to mennesker, der elsker hinanden det bedste, de overhovedet kan” “Afstanden mellem dig og mig” er skrevet af Caroline Ørsum. Jeg er vild med Carolines skrivestil. Som læser bliver jeg fascineret af hendes måde at beskrive og lege med ordene på.

En ungdomsroman om Laura, der går på gymnasiet og møder Mille en sen aften foran en bar. En fremmede kvinde, der vækker nogle nye og spændende følelser i Laura. Laura føler sig ligesom på opdagelsesrejse i sit eget kærlighedsliv. Følelserne bliver først rigtig sat på prøve da Mille skal være Lauras nye lærervikar.


En fortælling om kærlighed, hvor man lader sig falde så dybt så alt andet blegner i forhold til. En altoverskyggende kærlighed der gør at man glemme alt andet omkring sig og tætte venner pludselig bliver fremmede. En kærlighed, der får jorden til at skælve, får vulkaner til at gå i udbrud og måske forvandler sten om til flydende magi.
En ungdomsroman om alt det, der er svært men også fantastisk ved at elske et andet menneske. Men kærlighed kommer ikke med en manual. ♥️ Tak til forlaget for bogen

Hacker

I Hacker møder vi Mek, der risikerer at blive bortvist fra sin skole grundet for meget fravær. I stedet for at gå i skole bruger Mek det meste af sin tid på at spille og kode. Den kompetence bruger Mek til at hacke sig ind på skolens computer for at ændre tallene for sit fravær. Fristelsen til at kigge sig lidt omkring, nu er han er inden, er for stor og Mek får kendskab til hemmeligheder, som kommer til at have store konsekvenser for hans liv. 

Har du elever, der godt kan lide en roman med knald på handlingen, fyldt med spænding og med interesse for spil, så er HACKER et godt bud.

Roman kan også bruges som værklæsning, hvor omdrejningpunktet kan være magtmisbrug, digitalovervågning og ikke mindst moral og etik.

HACKER er en del af Sort Læseklub fra Alinea og har en lixtal på 24.

Tjek også den andre nye titler fra Sort Læseklub. ‘Noa Nobody’, ‘Alfahun’ og ‘Pæne piger sladrer ikke’ er tidligere på vores profiler på Facebook og Instagram.

Celle 44’ har sønnen på 11 år læst og er ret begejstret.

Tak til forlaget for bogen.