Lidt om os

Hej! Vi hedder Ulla Maria og Dorthe, og vi er kræfterne bag Litteratur til danskfaget. 

Fælles for os er, at vi arbejder i Holbæk kommune, underviser primært i dansk, ved at uddanne os til danskvejledere, tilknyttet skolens PLC og BRÆNDER for litteraturen til danskfaget. Ulla Maria er hovedsagelig i indskolingen og på mellemtrinnet, og Dorthe har de seneste år undervist på mellemtrinnet og skal efter sommerferien slå sine folder i udskolingen. Derudover fungerer vi også som danskvejledere på vores skoler.

Vi mødtes tilbage i 2013 og fandt hurtigt ud at, at vi havde en fælles passion for Læring, Læsning og Litteratur. Vi tilbringer mange fantastiske stunder sammen, hvor vi udvikler litteraturforløb, anmelder bøger til danskfaget og elevernes selvstændig læsning, planlægger workshops, foruden at vi har et stort fokus på at fremme og fastholde elevernes læseglæde og nysgerrighed ved litteraturen. 

Vi vil gerne i vores arbejde med litteraturen i danskfaget forsøge at give vores elever; læseglæde, gode læseoplevelser, styrker deres personlige identitet, udvikle deres sprog, give dem redskaber til analyse og tolkning, forhåbentlig gøre dem til bedre læsere og ikke mindst bruge litteraturen som springbræt til at styrke eleverne skrivelyst. 

Glæden ved litteraturen er noget vi deler, og derfor ville vi gerne dele vores glæde ved litteraturen og brugen af denne i danskfaget med jer. 

Følg os også på Facebook og Instagram

Velkommen til og rigtig god læselyst 

Ulla Maria og Dorthe