Klovnen der bare ikke var særlig sjov

Stilhed er noget mærkeligt noget. Vi kan godt lide stilhed. Vi vil godt have fred og ro men hvis stilheden varer for længe, bliver vi urolige. Flere oplever måske stilhed som ubehag men stilhed kan give fordybelse, indre ro og vække vores følelser og sanser. Hvad ville der egentlig ske, hvis vi gik ind til vores elever og ligesom Dummy bragte stilheden med?

Klovnen Dummy er ikke særlig sjov men alligevel kan han noget ganske særligt. Når Dummy optræder, får han en dreng til at tænke på hans morfar. Miriam tænker på pigen, der bliver mobbet. Mark tænker på fodbold. Publikum tænker på, hvad de ikke er gode til og hvad de er nødt til at gøre, selvom de ikke har lyst. “Du er en klovn!” råber cirkusdirektøren. “Ja,” siger Dummy. “Men du er bare ikke ret sjov!” råber cirkusdirektøren så. “Faktisk er du så lidt sjov, at du er fyret til den første, hvis du ikke bliver sjovere!” Men så brokker publikum sig. De vil have klovnen Dummy. Dummy er helt speciel. Han giver en optræden, der får tilskuernes øjne til at åbne sig for andre ting i livet.

En billedbog til mellemtrinnet og udskolingen skrevet og illustreret af to helt store personligheder vi har indenfor børne – og ungdomslitteraturen. Kim Fupz Aakeson og Stian Hole får os helt ind i manegen, hvor man kan dufte popcornene, fornemme savsmulden og mærke stilheden forventningsfuld.

Kim Fupz Aakeson serverer en fin fortælling med et finurligt sprog i mange lag. Stian Hole har illustreret smukt, detaljeret og dragende. En billedbog med undervisningspotentiale både på tekst og billedside med en lille fin foldebog til. En forestilling i særklasse. Tak til forlaget for bogen.

Den som alle ser

Anna og Isabella er tvillingsøstre. Den store forskel er bare, at når der bliver kigger efter Isabella er det fordi, at hun er smuk og charmerende, og når der kigges efter Anna er det fordi, at hun kommer kørende i kørestol.

En dag kommer Anna i afmagt til at røbe, at Isabella er forelsket i Said. Isabella føler sig udstillet og bliver vred og afvisende over for Anna. Anna vil gerne rettet op på sit fejltrin og må i den forbindelse have kontakt til Said – der OGSÅ er vred på Anna, da hun har bragt han i en ubehagelig situation.

DEN SOM ALLE SER giver en sjælden litterært indsigt i, hvordan det er at være kørestolsbruger. 

Det der rammer mig mest, er Annas skyldførelse over for sin familie grundet sit handicap. Hendes bevidst omkring de begrænsninger, som hun føler, at hun pålægger sin familie og ubevidst også pålægger sig selv. 

Annas oplevelse af at blive fastholdt i nogle stereotype roller og med en hvis grad af umyndighed

Bogen giver et empatisk og nuanceret indblik i, hvordan det er at være en helt almindelig pige i en kørestol – belyst med forskellige synsvinkler.

Den gør os klogere på andre mennesker i andre situationer og give os noget at tænke over.

Den fortjener at blive inddraget i litteratur undervisningen i slutningen af mellemtrinnet og i udskolingen. Bogen tilhører absolut kategorien ‘Let at læse – svær at slippe’.

Bogen er en del af hjerteserien fra Gyldendal.

Tak til forlaget for bogen.