Forpligtende læsning

For et par år siden indførte jeg et litteraturårshjul i min klasse, som jeg efterfølgende omtalte som forpligtende læsning, når jeg skulle beskrive det for andre kolleger.

Bag begrebet forpligtende læsning gemmer sig en læseaktivitet, som på den ene eller anden måde forpligter eleverne i deres læsning. 

(Næsten) hver måned hele året rundt skal eleverne læse et fælles værk. Et værk, der er valgt af mig.

Bøgerne har jeg valgt ud fra, at de kan lægge op til relevant fortolkningsarbejde, dykke ned i litterære analyser, være afsæt for faglig skrivning, rumme mulighed for grammatikarbejde og sidst, men særdeles vigtigt – give en god læseoplevelse og understøtte elevernes læselyst.

I praksis fungerer det på den måde, at jeg booker et klassesæt af den samme bog, som alle skal læse. Nogle af bøgerne læser vi sammen og deler den op i mindre bidder. 

Andre bøger læser de selv og får at vide, hvornår den skal være læst til.

Da vi fx i 6.kl. læste Bent Hallers Den hvide konkylie, var fokus at arbejde med intertekstualitet. Bogen er fyldt med intertekstualitet til andre værker og karakterer.  Bogen kan godt være en stor mundfuld for 6.kl., så der havde vi mange fælles stop og snakke undervejs for at sikre, at alle var med. 

I Hest, hest tiger, Tiger dykkede med i personkarakteristik. Senere læste vi Selfie Simon, som hovedsagelig blev læst hjemme. Vores afsæt her var grammatik arbejde og faglig skrivning. 

Mange af eleverne giver udtryk for, at det er dejligt, at de ikke altid skal lave opgaver undervejs, men blot kan læse hele bogen og ikke altid skal analysere den. Selvfølgelig er det ikke alle bøger, der falder i lige god smag hos eleverne, men det tænker jeg også er en del af at blive litteraturbevidst – hvad kan jeg lide, hvad kan jeg ikke lide og hvorfor. 

Nu kunne det godt lyde som om, at der slet ikke er tid til, at eleverne får lov til selv at vælge, hvilket litteratur, de vil læse. Det får de selvfølgelig stadig lov til. Jeg afsætter stadig tid af til, at de kan gå på biblioteket og låne bøger eller læse i en bog, som de har medbragt hjemmefra. Disse bøger kommer bare også i spil i forhold til forpligtende læsning. Det kan fx være, at de skal skrive en boganmeldelse til biblioteket eller lave booktalk i klassen. 

Med forpligtende læsning kan jeg lige pludselig også høre en helt anden snak omkring bøgerne. Selvfølgelig snakker de om, hvor meget de har fået læst, men de snakker også om, hvad de synes om bogen, og fordi de alle sammen læser det samme, så bliver det til en dialog og ikke monolog omkring bogen. 

Grunden til, at jeg indførte forpligtende læsning på mellemtrinnet, var fordi jeg desværre oplevede, at mange af eleverne ikke fik læst hjemme. De læste kun, hvis de oplevede, at der var et formål med deres læsning. 

Der vil sikkert være nogle, der tænker, at min tilgang til litteraturundervisning, tager læselysten fra elever, hvilket jeg også selv var spændt på, da jeg sprang ud i ‘forpligtende læsning’. At jeg stadig fortsætter med dette, taler selvfølgelig sit eget sprog. 

Jeg har oplevet, at det fællesskab, der opstår omkring litteraturen er ganske motiverende for eleverne. Deres læselyst bliver større, og ligeså vigtigt er deres nysgerrighed og åbenhed omkring læsning af andre bøger blevet større.

Faktisk så skete da det, at eleverne begyndte at være nysgerrig omkring, hvilken bog de skulle læse sammen næste gang.

For mig og mine klasser, har vejen til at fastholde dem i deres læsning og støtte op omkring deres læselyst været forpligtende læsning, og jeg tror, at succesen blandt andet skal findes i, at eleverne deler deres litteraturoplevelser med hinanden og oplever et litteratur-fællesskab.

Styrk dine elevers læseglæde i skoletiden

I danskfagets læseplan fra 2019 står der: “Eleverne skal i faget dansk udvikle deres udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i litteratur og andre æstetiske.”

I 2017 gik Tænketanken Fremtidens Biblioteker, Københavns Biblioteker, Læremiddel.dk og Nationalt Videncenter for Læsning sammen om at udarbejde den største undersøgelse i Danmark af sin art:  “Børns læsevaner 2017 – overblik og indblik”. 

I undersøgelsen blev ca. 9000 skoleelever fra 3.-7.klasse spurgt til deres læsevaner, og hvad der var med til at skabe læseglæde hos dem. Senere i 2018 kom Nationalt videnscenters med en rapport om: “Stillelæsning – hvad viser international forskning?” 

Undersøgelsen sammenfatter otte principper for en succesfuld stillelæsningsordning. 

Disse to undersøgelser og vores egen praksiserfaring danner baggrund for vores anbefalinger til, hvor dansklærere kan styrke elevernes læseglæde i praksis i skoletiden. Et fokus på elevernes lystlæsning, eller frilæsning. Den læsning som foregår i dagligdagen, mens eleverne er i skole.

Når vi kigger på undersøgelsens konklusion om børns læsevaner er der tre ord, der springer os i øjnene, som har betydning for elevernes læseglæde: Opmærksomhed, medindflydelse og dialog.

Ikke overraskende viser undersøgelsen endvidere, at de de voksne omkring eleverne spiller en betydningsfuld rolle for deres læseglæde. 

De voksne, der formidler litteratur til børn, bør lægge vægt på medindflydelse og tage afsæt i en dialog om børns egne interesser og behov. De bør være opmærksomme på, om de kan hjælpe mere aktivt med at skaffe viden om og inspiration til læsestof. De skal være behjælpelige med at skabe rum og tid til læsning, der samtidig tager hensyn til, at det kræver en indsats og særlig vedholdenhed at læse litteratur og ikke mindst skal de voksne være mere bevidste om, at opfordring til biblioteksbesøg – enten fysisk eller digitalt – kan have afgørende betydning for børns læseglæde. 

Undersøgelsen påpeger selvfølgelig også, at forældrene har en betydningsfuld rolle i forbindelse med at styrke læseglæden. Det kommer vi ikke ind på her, men i et andet blogindlæg. 

Vi vil forsøge med dette blogindlæg at ridse det vigtigste op til, hvordan du som underviser sætter fokus på læseglæde, og hvordan vi som lærere kan højne dette for vores elever.

Den rette litteratur

En væsentligt og meget afgørende faktor i at styrke elevernes læselyst i forhold til deres egen selvstændige læsning er, at læreren og eleven er opmærksomme på at finde litteratur, der matcher elevens læseinteresse og læseniveau. En litteratur, der giver gode læseoplevelser og giver eleverne lysten til fx. at læse den næste bog i serien, en bog i samme genre eller af samme forfatter. 

Vores erfaring er, at en systematisk tilgang til elevernes læseinteresse og læseniveau, og samarbejde med skolen PLC, spiller en afgørende rolle for eleven læselyst. Vi skal prøve at undgå, at eleven ender med en bog i hånden, som de bare har revet ned fra hylden. I stedet skal vi sammen med eleverne undersøge deres læseinteresse og -niveau. Vi skal guide dem i, hvor de finder disse bøger, og så skal vi sørge for, at forældrene også har kendskab til læseinteresser og læseniveau. 

Af undersøgelsen fremgår det også, at eleverne fra mellemtrinnet og udskolingen meget sjældent kommer på biblioteket. Dette virker tankevækkende, når vi ved, at det også er omkring dette tidspunkt, at eleverne begynder at miste deres læseglæde. Mange elever ændrer også læseinteresse omkring dette tidspunkt og har måske endnu mere brug for et øget fokus omkring valg af litteratur. 

Skabe tid og rum til læsning

Når vi arbejder og har fokus på elevernes læseglæde, må vi også arbejde med at skabe et motiverende læsemiljø, der understøtter glæden og lysten til at læse. Mange elever giver i undersøgelsen udtryk for, at de lange skoledage betyder, at de ikke læser i deres ´frilæsningsbog´, når de kommer hjem. Derfor må vi prioriterer læsetid i skoletiden, hvor eleverne læser den litteratur, der interesserer dem. Vi skal forsøge at skabe en læsemiljø, hvor eleverne har mulighed for at sidde og læse under hyggelige forhold, hvor de ikke nødvendigvis sidder på en hård stol. Mange elever giver udtryk for, at det virker demotiverende at lave opgaver samtidigt med, at de læser. Vi skal give dem mulighed for fordybelse sig og læse uden at blive afbrudt. Vi skal sørge for, at der er en nem tilgang til bøger og klasselokalet signalerer glæden ved at læse. 

Formidling af litteratur

Der er ingen tvivl om, at vi voksne omkring eleverne har en betydningsfuld rolle for elevernes læseglæde. Vores interesse og glæde ved litteraturen snitter også af på dem. Det er også os, der kan vise dem vejen til de gode læseoplevelse. Et betydningsfuldt arbejder med at styrke deres læseglæde er blandt andet ved at inddrage forskellige litteraturforløb i undervisningen, hvor eleverne bliver gjort nysgerrige og medinddragende omkring bogens tolkning. Valg af litteratur har i den grad stor betydning for elevernes engagement og indlevelse i undervisningen. Vi skal udvælge litteratur til undervisningen med omhu og tanke og med læseglæden i fokus. 

Folkebiblioteket

En af de ting, der overrasker os i undersøgelsen om børns læsevaner er, at besøg og inddragelse af folkebiblioteket har en ganske lille rolle for eleverne. Folkebibliotekerne er fyldt med dygtige og engagerede fagpersoner, der har et stort kendskab til den gode litteratur og er samtidigt fortræffelige formidlere. Mange folkebiblioteker tilbyder at komme på besøg på skolen til fx booktalk og tager gerne bøger med, som klassen efterfølgende kan låne. De udbyder også ofte motiverende forløb, der har en positiv effekt på elevernes læseglæde. Vi har begge utrolige gode erfaringer med, at et stærkt samarbejde med folkebiblioteket og hyppige besøg betyder meget for elevernes læseglæde. 

Vi har flere gange oplevet, at eleverne sammen med deres forældre vender tilbage, efter de har været på besøg på biblioteket, hvor de har fået lavet lånerkort og er blevet vist rundt. 

I bund og grund handler det om at afprøve og planlægge noget, som fanger elevernes opmærksomhed og interesse for læsning. At arbejde med elevernes læseglæde skal være noget vi som fagpersoner hele tiden skal være opmærksomme på og fokusere på i vores undervisning. Måske som særlig indsats på skolen, hos ledelsen eller på skolens PLC. 

Interessen for elevernes læseglæde har relevans og er dynamisk, så derfor kræver det en vedvarende opmærksomhed fra fagpersonerne omkring eleverne og i særdeleshed dansklærerens rolle i arbejdet med læselyst og læseglæde i skoletiden. 

Læseglade børn skabes i hjem, hvor bøger og højtlæsning er dagligdag, men det skabes også, når de møder en lærer, der selv kan lide at læse, og derigennem giver deres læseglæde videre til eleverne. 

Glæden ved litteraturen er noget vi deler og især med vores elever. 

Litteratursamtale i børnehøjde

Hvilken genre kan du godt lide at læse?”, spurgte Anna, da jeg kom forbi hendes plads i klassen. “Jeg kan lide at læse mange forskellige genrer, men min yndlingsgenre og den, som jeg læser flest bøger af er nok hverdagsrealisme,” svarede jeg. 

Anna nikkede samtykkende og sagde, at det var også hende yndlingsgenre og refererede til Karlas kabale, som hun var ved at læse nu. Derefter havde Anna og jeg en god snak om, hvad det var, som vi godt kunne lide ved genren og andre bøger indenfor samme genre, som vi havde læst. Vores snak var ikke en lærer-elev snak, men en snak mellem to ligestillede litteratur interesserede. 

Skal vi fange eleverne læselyst, så skal vi gå foran. Vi skal være igangsætter for interessen for litteraturen, og vi skal møde eleverne i øjenhøjde, når vi snakker litteratur med dem. Vi skal anerkender og interessere os for deres valg af litteratur og skabe muligheder for netop disse litteratursamtaler i børnehøjde, hvor vi hjælper eleverne med at finde den litteratur, som de godt kan lide at læse, og det sidste kommer først. 

Genkender de fleste af os ikke et besøg på biblioteket, hvor eleverne hiver tilfældige bøger ned fra hylderne, fordi de ikke ved, hvad de gider at læse og læreren har sagt, at nu skal I finde en frilæsningsbog. 

Vi skal give os tid til at dykke ned i elevernes læseinteresser, inden de står foran hylderne på biblioteket med alle de skønne historier og give dem selvindsigt i egne læseinteresse. 

Til det formål kan det være nyttige at inddrage ‘Læsekortet’, hvor eleverne, sammen med jer, har krydset af, hvor deres læseinteresse ligger henne.

Dermed har både eleven, læreren, forældrene og bibliotekaren et godt udgangspunkt for at finde det rigtige match mellem bog og læser. 

Det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke skal motivere eleverne til at have lyst til at læse andre genrer og udvide deres læsefelt, men vi tror på, at når de først har åbnet op for læselysten, så har de også lysten til at udfordre deres læseinteresse.

Vi tror på, at læseglæde og læselyst i stor grad starter ved os som undervisere. Vi udviser stor interesse for bøgerne, interesse for hvilke bøger eleverne læser og selv kan snakke med om bøgernes handling.

For glæden ved litteratur er noget vi deler.

Danskfaget og litteraturen er vores fælles passion

Da vi mødte hinanden for en del år siden, fandt vi hurtigt ud af, at vi havde en fælles passion: Glæden ved at undervise i dansk og ikke mindst glæden ved LITTERATUR.

Vores begejstring for danskfaget og litteraturen var så stor, at vi blev enige om, at vi blev nødt til at dele det med andre. Vi ville gerne sprede budskabet og dele vores glæde. 

Det blev startskuddet til at dyrke vores fælles passion og videndele med andre, som i dag har resulteret i, at vi har en fælles facebook og instagram side (@litteraturtildanskfaget), hvor vi anbefaler litteratur til undervisningen, men også til elevernes frilæsning. 

Udover vores fælles instagram har vi hver især vores egen blog og profil på instagram, hvor vi lægger undervisningsforløb op, og åbner døren ind til vores klasseværelser og undervisning i danskfaget.

Vi er begge meget passioneret dansklærere på hver vores folkeskole og holder meget af den nye børne- og ungdomslitteratur. Vi er samtidigt tilknyttet  PLC, så interessen er ikke kun begrænset til vores danskundervisningen og litteratur til brug i undervisningen, men også til elevernes frilæsning. 

Vi har en meget vigtigt mission – vi vil gerne skabe mere læselyst og fremme elevernes glæde og nysgerrighed for danskfaget og litteraturen. 

Hvad kan litteraturen?

Arbejdet med den nyere litteraturen kan noget helt særligt i danskundervisningen. Der er ikke noget bedre end at se, hvordan litteraturen skaber glæde hos eleverne. 

Styrkelse af elevernes indlevelse, såvel som indsigt, har stor betydning for arbejdet med litteraturen og skal tildeles mere plads i arbejdet med litteraturen i undervisningen. 

Vi skal i undervisningen sigte mod en litteratursamtale, hvor der er plads til flere mulige tolkninger af teksten, og hvor formålet er, at elevernes stemmer kommer til udfoldelse.

Her på denne blog vil vi invitere jer indenfor i vores klasseværelser. Invitere jer ind i en litteraturundervisning, der bærer præg af mere litterær fordybelse, hvor elevernes egne oplevelser og identifikation med litteraturen er i centrum i det omfang det er muligt. 

Vi skal fokusere på at få eleverne ind i en fortolkningssituation, hvor de kan argumentere og begrunde deres valg. Vi skal sammen åbne teksten og give plads for elevernes individuelle tolkninger.

Vi skal turde sætte tempoet ned og gå mere i dybden med litteraturen og vælge de svære tekster. 

Læselyst og læseglæde

I en tid, hvor elevernes læsemotivation er for nedadgående, skal vi holde ild i læselyst-faklen. Vi skal fokusere på at få genvundet elevernes læselyst. Vi skal være nysgerrige på, hvad der kan motivere dem og hvordan vi kan fastholde deres læseglæde. Vi har ikke fundet det endegyldige svar, men vi er nysgerrige og undersøgende og er fulde af ideer.

Så foruden at vi på vores blog vil invitere jer tættere på vores tilgang til litteraturundervisningen, vil vi også dele vores nysgerrighed og interesse for at genskabe læselysten hos eleverne.

Æstetiske læreprocesser i litteraturundervisningen

Eleverne løber rundt i gymnatisksalen og spille høvdingebold, mens de arbejder med sammensatte ord fra billedbogen Bello af Mette Eike. I en anden klasse afsluttes en Vitello-forløb med, at eleverne spiser spaghetti med riveost og høre en italiensk sang

Fælles for begge aktiviteter er, at eleverne er i gang med føle, høre, se, smage og lege litteraturen.

I arbejdet med at fremme elevernes oplevelse og forståelse af litteraturen er inddragelse af æstetiske læreprocesser i litteraturarbejdet en vej til at give eleverne nye erkendelser og indsigt ved brug af deres sanser. 

Når vi inddrager æstetiske læreprocesser i vores litteraturundervisningen, så handler det om gøre eleverne nysgerrige og aktive. 

Eleverne skal mærke dem selv i litteraturen og vi skal involvere deres erfaringsverden i litteraturarbejdet. 

Vi skal aktivere elevernes fantasi og kreativitet, så litteraturen kommer tættere på dem og bliver mere nærværende. De skal føle, høre, se, smage og lege litteraturen. Vi skal vække deres sanser før, mens og efter, de møder teksten og skabe et rum, hvor eleverne bliver klædt på til at møde litteraturen. 

I forbindelse med læsning af ‘Jeg er William’ på mellemtrinnet, kan en før-læsningsaktivitet være et litteraturgreb, hvor eleverne bliver præsenteret for en “ordkuffert”, hvori der findes forskellige genstande og ord fra romanen. 

Genstandenes fysiske form og muligheden for, at eleverne kan røre ved dem, vækker en nysgerrighed og giver anledning til en fælles snak i klassen om den litteratur, de skal til at læse, og hvad deres egne forventninger til romanen er. Det handler her om at udvikle elevernes ordforråd og gøre dem klar på mødet med litteraturen. 

Et andet litteraturgreb kunne være stedbaseret-læsning. Dette litteraturgreb anvendes, mens vi læser. Litteraturen tages ud, hvor den udspiller sig. 

Stedbaseret læsning knytter sig til sansninger og eleverne tages med ud af klasserummet og ud i det miljø, som litteraturen befinder sig i. 

Gå en tur med dine elever og lad dem opleve og sanse det eller de steder, som hovedpersonen i litteraturen befinder sig i. 

Til romanen “Når man kalder på døden” af Joy Lieberkind, læses fx et kapitel op på den lokale kirkegård. 

Billedbogen “Anton og sorgens pil” af Katrine Marie Guldager blev læst i 2.klasse. Her var et besøg i skolens kælder og en snak med pedellen nok til at få eleverne ind i den stemning som hovedpersonen befandt sig i. 

Et litteraturgreb til efter vi har læst, kan være at arbejde med et visuelt udtryk og lade eleverne udforme en kreativ proces med udgangspunkt i litteraturen. Lad dem arbejde med bogens multimodale udtryk og lave en bookbento, hvor de skal lave en visuel fortolkning af teksten.

En anden tilgang kan også være, at lade eleverne sætte sig ind i den eller de fiktive personers tankegang og handlinger. Gratis appen “Textingstory” eller “Photospeak”, kan med lidt kreativ tænkning anvendes fagligt i denne sammenhæng. 

I Textingstory kan eleverne med meget få klik skrive en sms-korrespondance mellem flere personer, eller i appen “Photopeak” tage et billede af hovedpersonen og meget hurtigt få munden til at bevæge sig. Photospeak er god til at få eleverne til at sætte ord på de fiktive personers tanker og handlinger. 

Æstetiske læreprocesser i din litteraturundervisning kan gøre arbejdet med teksterne mere levende, vække elevernes nysgerrighed og gøre dem mere aktive i litteraturarbejdet. Med få greb kan din litteraturundervisning give eleverne nogle faglige, kreative og sanselige oplevelser og erkendelser.