“Dig og mig ved daggry”

En vanvittig god bog ♥️ En læseoplevelse ud over det sædvanlige og slet ikke som jeg forventede men meget bedre. Jeg har haft bogen på min læseliste i en del år men aldrig nået dertil før nu.
En barsk, tragisk og sørgelig roman fuld af spænding og uforudsigelighed slet ikke som forventet men meget bedre.
En kærlighedshistorie med en tragisk slutning som man allerede bliver præsenteret for i romanens anslag. Som læser har fortælling din fulde opmærksomhed allerede fra de første linjer: “Da de hiver os op af Limfjorden, hænger vi stadig sammen. Jeg ved ikke, hvor lang tid vi har ligget i vandet, det er ikke til at sige, man mister ligesom tidsfornemmelsen.” En af fortællingens hovedpersoner Louise fik ikke fortalt hendes historie og mødet med Liam inden hun døde så det gør hun nu. “Dig og mig ved daggry,” handler om Liam og Louise og deres hæsblæsende men korte liv sammen. Med en kærlighed så stærk og et liv i fare ser de ingen anden udvej. Sammen forevigt. ♥️
Det må være svært at skrive om selvmord og den sorg de efterladte sidder tilbage med men @sannemunkjensen og Glenn Ringtved formår alligevel at få fortalt en fortælling med tilfældigheder, misforståelser, svigt og tilgivelse og om at elske så vildt og meningsfyldt, at det er værd at dø for til slut.
Jeg blev meget rørt over fortællingen og har dyb respekt for det disse to forfattere formår at give læseren gennem deres fortællestil. 👏🏻🌸 En roman fyldt med karakterfyldte personligheder, der sammen med handlingen fremstilles meget levende og indlevelsesrigt for læseren så man selv gennemgår alle følelser af frustration, vrede, sorg og frygt.
Romanen er oplagt at læse som hovedværk i 9. eller 10. klasse. 📚Den kan anvendes som en del af et fordybelsesområde. Tematisk kan den sættes sammen med både dokumentar, film og noveller måske med en overskrift “Når kærlighed gør ondt”. Der findes allerede undervisningsforløb på forskellige dansk portaler og hos CFU.
Rigtig god læselyst ♥️🤩📚 #digogmigveddaggry #yaroman #denfantastiskebørneogungelitteratur #litteraturtildanskfaget #litteratur #læselyst #ungdomsroman

Bjørnene fra Sicilien

En Italiensk børnebogs klassiker fra 1945 skrevet af #dinobuzzati 📚🐻 Nu har @jensenogdalgaard udgivet denne smukke og poetiske bog om bjørnene fra Sicilien. En tragikomisk fortælling om krig, magt, skrøbelighed, forfængelighed mod og frihed mellem bjørne og menneskene. Sidste år udkom bogen som tegnefilm i de danske biografer og til næste skoleår er den også på plakaten, når du tager dine elever med i biografen #medskolenibiografen 📽🐻🍿

Bjørnenes konge – Kong Leander leger med hans søn Tonio ved vandet oppe i bjergene, hvor alle bjørnene holder til. Men Tonio bliver fanget af menneskene. Et par år går, en kold vinter gør at bjørnene ikke har noget mad og Leander tager hele hans bjørneflok med ned fra bjergene og ned til menneskene for at få føde men måske også for at finde hans søn. Bjørnene møder et voldsomt had fra menneskene og dette bliver til en magtkamp mellem dyr og mennesker📚🐻 Tænker man på årstallet for bogens udgivelse kan man ikke lade være med at trække på nogen ligheder til 2.verdenskrig.

En bog til højtlæsning måske i forbindelse med en biograftur til efteråret. ☺️ #litteraturtildanskfaget #litteratur #bjørnenefrasicilien #jensenogdalgaard Tak til forlaget for dette anmeldereksemplar 🐻

Kvantespring

Det kan være hårdt for pårørende at stå på sidelinjen, når nogen, man holder af, bliver ramt af angst eller en anden psykisk sygdom. Som pårørende vil man gerne hjælpe. Men samtidig skal man huske også at passe på os selv.

I denne fortælling får de pårørende til en psykisk syg person en stemme. Vi kommer helt tæt på og Lise fører os med hendes levende sprog realistisk og imponerende ind under huden på fortællingens karakterer, der efterlader os med en indlevelse, forståelse og ikke mindst en genkendelighed for alle de følelser og oplevelser personerne gennemlever. Man mærker glæden, vreden, usikkerheden, frustrationen, bekymringerne og kærligheden – hele følelsesregisteret er repræsenteret og msn bliver draget ind i fortællingen.

Astrid og hendes storesøster Cecilie går begge i gymnasiet. Cecilie er syg med angst og har brug for meget hjælp. Hele familien ofre alt hvad de kan, glemmer sig selv og er meget påvirket af hele situationen. Astrid, der burde nyde 1.g være sammen med vennerne gør i stedet alt for at hjælpe hendes svagelige søster. Men Astrids liv ændre sig som enhver normal teenagepige på 17 år. Da en forelskelse begynder at blomstre ser Astrid ligepludselig tingene på en anden måde og begynder langsomt at sige fra overfor sine nærmeste. Astrid prøver at tage sit liv tilbage. Astrid vælger at være lykkelig, vælger sig selv og hendes lykke. Selvom hun vil hjælpe så kan hun ikke redde Cecilie men hun kan redde sig selv.

En velskrevet, relevant ungdomsroman til udskolingseleverne enten til værklæsning i 8.-10.klasse eller til deres egen frilæsning. En bog der skal læses af ungdommen 🙏🏻📚 Der sidder helt sikkert nogle elever, der kan relatere til mange af de følelser som bogen beskriver.

Det er en roman om de bevægelser i livet, der enten får os længere væk fra hinanden eller tættere på. Bitte små bevægelser der har kæmpestor betydning – heraf måske titlen “kvantespring?”

Afstanden mellem dig og mig

Afstand forklares i geometrien som længden af det linjestykke, der forbinder to punkter.


“Jeg tror, den mindste afstand i verden er den mellem to mennesker, der elsker hinanden det bedste, de overhovedet kan” “Afstanden mellem dig og mig” er skrevet af Caroline Ørsum. Jeg er vild med Carolines skrivestil. Som læser bliver jeg fascineret af hendes måde at beskrive og lege med ordene på.

En ungdomsroman om Laura, der går på gymnasiet og møder Mille en sen aften foran en bar. En fremmede kvinde, der vækker nogle nye og spændende følelser i Laura. Laura føler sig ligesom på opdagelsesrejse i sit eget kærlighedsliv. Følelserne bliver først rigtig sat på prøve da Mille skal være Lauras nye lærervikar.


En fortælling om kærlighed, hvor man lader sig falde så dybt så alt andet blegner i forhold til. En altoverskyggende kærlighed der gør at man glemme alt andet omkring sig og tætte venner pludselig bliver fremmede. En kærlighed, der får jorden til at skælve, får vulkaner til at gå i udbrud og måske forvandler sten om til flydende magi.
En ungdomsroman om alt det, der er svært men også fantastisk ved at elske et andet menneske. Men kærlighed kommer ikke med en manual. ♥️ Tak til forlaget for bogen

De tre små kinesere

Dansklærerforeningen har sammen med Jesper Wung Zung og Otto Dickmeiss udgivet denne eventyrlige og humoristiske billedroman med et væld af intertekstualitet.

Kejseren i Kina har fødselsdag 364 dage om året og den sidste dag fylder han rundt. Det eneste han ønsker sig er gode historier. De tre små kinesere Tjung, Tjang og Tjing begiver sig ud på en farlig rejse til den anden side af kloden for at finde digteren over dem alle.

Endnu en fortælling fra Jesper, hvor han på fineste måde leger med eventyrgenren med prøvelser, humor, poesi og referencer til H.C.Andersen der også ses så fint i Ottos karakteristiske illustrationer.

De tre små kinesere køber selvfølgelig en kontrabas og løber fra nogle betjente – hvad ellers. En sjov reference til børnesangen; “Tre små kinesere sad på Højbroplads.”

“De tre små kinesere” kan og bør læses for fornøjelsen og hyggens skyld. Bogen er fra forlagets serie med billedromaner og er virkelig oplagt at anvende for dansklærere, der skal arbejde med eventyrgenren hos de ældste elever. En fortælling med guf for enhver dansklærer med fokus på genretræk, forholdet mellem tekst og billede og selvfølgelig referencer til H.C.Andersens eventyr og hvilke Jesper har flettet ind i fortællingen.

Billedromanen var en del af bogpakken fra Dansklærerforeningen i efteråret 2019.