13 historier

For snart to år siden anmeldte vi ’13 HISTORIER’

Fantastiske små gyselige gysernoveller, der helt klart kan anbefales til brug i undervisningen på mellemtrinnet eller udskolingen.

Novellesamlingen indeholder noveller med et barn som hovedperson. Konflikten som hovedpersonen møder vil godt kunne genkende af læseren – dog tilført et gyseligt element. Novellerne er virkelige gennemførte indtil sidst sætning, hvor slutningerne overrasker læseren hver gang.

De 13 velskrevne gysernoveller, til børn og unge i alderen 10-15 år, er nu udkommet som selvstændige bøger, hvor novellerne er bearbejdet i forhold til originalen med hensyn til længde og lixtal. I de selvstændige bøger er længden reduceret og lix-tallen på novellen er nedskrevet til lix på 14-15.

Noveller er absolut ikke blevet dårligere i bearbejdelsen – tværtimod. Det lavere lixtal, illustrationer og bogens forside tilfører novellerne et ekstra lag, der skaber andre muligheder i litteraturundervisningen og elevernes selvstændige lystlæsning.

Tak til Vild Maskine for bøgerne

det øjeblik du tvivler

Lad det være sagt med det samme. Dette er en af de bedste bøger, som jeg har læst i lang tid (og jeg læser mange bøger og mange GODE bøger).

det øjeblik du tvivler’ fortæller den sande historie om Vigga, der er en del af skatermiljøet i København. Hun kæmper mod fordomme om, at piger ikke kan skate på samme niveau som drenge, og at de derfor ikke har den samme berettigelse til turneringer og sponsorerer som drenge. Når Vigga deltager i turneringer er det ikke ualmindeligt, at der bliver råbt POW – PUSSY ON WHEEL.

En dag møder Vigga William. Han kommer fra et helt andet miljø, og han slår hurtigt benene fuldstændigt væk under Vigga.

Samtidigt med at Viggo møder William, begynder der også at tikke ubehagelige beskeder ind til Vigga. Vigga forsøger at slette og glemme beskederne, men beskedernes intensitet og indhold skræmmer Viggo og snart begynder de at ramme hende og ikke mindst påvirke hendes skatning.

Romanen kommer tæt på – så tæt, at jeg faktisk til tider nærmest ikke kunne holde ud at læse videre. Jeg havde lyst til at skælde, alle de voksne omkring Vigga, ud, for at  efterlade Vigga alene og skrøbelig. Dette er samtidigt også Viggas styrke, at hun må finde modet og styrken i sig selv, når det ser allermest sort ud.

Romanen har mange kvaliteter som værklæsning. Den omhandler emner som fx stalkning, identitet, billeddeling, venskab, kønsroller, kærlighed og ikke mindst at turde tvivle og finde sig selv.

Tak til forlaget for bogen.

Styrk dine elevers læseglæde i skoletiden

I danskfagets læseplan fra 2019 står der: “Eleverne skal i faget dansk udvikle deres udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i litteratur og andre æstetiske.”

I 2017 gik Tænketanken Fremtidens Biblioteker, Københavns Biblioteker, Læremiddel.dk og Nationalt Videncenter for Læsning sammen om at udarbejde den største undersøgelse i Danmark af sin art:  “Børns læsevaner 2017 – overblik og indblik”. 

I undersøgelsen blev ca. 9000 skoleelever fra 3.-7.klasse spurgt til deres læsevaner, og hvad der var med til at skabe læseglæde hos dem. Senere i 2018 kom Nationalt videnscenters med en rapport om: “Stillelæsning – hvad viser international forskning?” 

Undersøgelsen sammenfatter otte principper for en succesfuld stillelæsningsordning. 

Disse to undersøgelser og vores egen praksiserfaring danner baggrund for vores anbefalinger til, hvor dansklærere kan styrke elevernes læseglæde i praksis i skoletiden. Et fokus på elevernes lystlæsning, eller frilæsning. Den læsning som foregår i dagligdagen, mens eleverne er i skole.

Når vi kigger på undersøgelsens konklusion om børns læsevaner er der tre ord, der springer os i øjnene, som har betydning for elevernes læseglæde: Opmærksomhed, medindflydelse og dialog.

Ikke overraskende viser undersøgelsen endvidere, at de de voksne omkring eleverne spiller en betydningsfuld rolle for deres læseglæde. 

De voksne, der formidler litteratur til børn, bør lægge vægt på medindflydelse og tage afsæt i en dialog om børns egne interesser og behov. De bør være opmærksomme på, om de kan hjælpe mere aktivt med at skaffe viden om og inspiration til læsestof. De skal være behjælpelige med at skabe rum og tid til læsning, der samtidig tager hensyn til, at det kræver en indsats og særlig vedholdenhed at læse litteratur og ikke mindst skal de voksne være mere bevidste om, at opfordring til biblioteksbesøg – enten fysisk eller digitalt – kan have afgørende betydning for børns læseglæde. 

Undersøgelsen påpeger selvfølgelig også, at forældrene har en betydningsfuld rolle i forbindelse med at styrke læseglæden. Det kommer vi ikke ind på her, men i et andet blogindlæg. 

Vi vil forsøge med dette blogindlæg at ridse det vigtigste op til, hvordan du som underviser sætter fokus på læseglæde, og hvordan vi som lærere kan højne dette for vores elever.

Den rette litteratur

En væsentligt og meget afgørende faktor i at styrke elevernes læselyst i forhold til deres egen selvstændige læsning er, at læreren og eleven er opmærksomme på at finde litteratur, der matcher elevens læseinteresse og læseniveau. En litteratur, der giver gode læseoplevelser og giver eleverne lysten til fx. at læse den næste bog i serien, en bog i samme genre eller af samme forfatter. 

Vores erfaring er, at en systematisk tilgang til elevernes læseinteresse og læseniveau, og samarbejde med skolen PLC, spiller en afgørende rolle for eleven læselyst. Vi skal prøve at undgå, at eleven ender med en bog i hånden, som de bare har revet ned fra hylden. I stedet skal vi sammen med eleverne undersøge deres læseinteresse og -niveau. Vi skal guide dem i, hvor de finder disse bøger, og så skal vi sørge for, at forældrene også har kendskab til læseinteresser og læseniveau. 

Af undersøgelsen fremgår det også, at eleverne fra mellemtrinnet og udskolingen meget sjældent kommer på biblioteket. Dette virker tankevækkende, når vi ved, at det også er omkring dette tidspunkt, at eleverne begynder at miste deres læseglæde. Mange elever ændrer også læseinteresse omkring dette tidspunkt og har måske endnu mere brug for et øget fokus omkring valg af litteratur. 

Skabe tid og rum til læsning

Når vi arbejder og har fokus på elevernes læseglæde, må vi også arbejde med at skabe et motiverende læsemiljø, der understøtter glæden og lysten til at læse. Mange elever giver i undersøgelsen udtryk for, at de lange skoledage betyder, at de ikke læser i deres ´frilæsningsbog´, når de kommer hjem. Derfor må vi prioriterer læsetid i skoletiden, hvor eleverne læser den litteratur, der interesserer dem. Vi skal forsøge at skabe en læsemiljø, hvor eleverne har mulighed for at sidde og læse under hyggelige forhold, hvor de ikke nødvendigvis sidder på en hård stol. Mange elever giver udtryk for, at det virker demotiverende at lave opgaver samtidigt med, at de læser. Vi skal give dem mulighed for fordybelse sig og læse uden at blive afbrudt. Vi skal sørge for, at der er en nem tilgang til bøger og klasselokalet signalerer glæden ved at læse. 

Formidling af litteratur

Der er ingen tvivl om, at vi voksne omkring eleverne har en betydningsfuld rolle for elevernes læseglæde. Vores interesse og glæde ved litteraturen snitter også af på dem. Det er også os, der kan vise dem vejen til de gode læseoplevelse. Et betydningsfuldt arbejder med at styrke deres læseglæde er blandt andet ved at inddrage forskellige litteraturforløb i undervisningen, hvor eleverne bliver gjort nysgerrige og medinddragende omkring bogens tolkning. Valg af litteratur har i den grad stor betydning for elevernes engagement og indlevelse i undervisningen. Vi skal udvælge litteratur til undervisningen med omhu og tanke og med læseglæden i fokus. 

Folkebiblioteket

En af de ting, der overrasker os i undersøgelsen om børns læsevaner er, at besøg og inddragelse af folkebiblioteket har en ganske lille rolle for eleverne. Folkebibliotekerne er fyldt med dygtige og engagerede fagpersoner, der har et stort kendskab til den gode litteratur og er samtidigt fortræffelige formidlere. Mange folkebiblioteker tilbyder at komme på besøg på skolen til fx booktalk og tager gerne bøger med, som klassen efterfølgende kan låne. De udbyder også ofte motiverende forløb, der har en positiv effekt på elevernes læseglæde. Vi har begge utrolige gode erfaringer med, at et stærkt samarbejde med folkebiblioteket og hyppige besøg betyder meget for elevernes læseglæde. 

Vi har flere gange oplevet, at eleverne sammen med deres forældre vender tilbage, efter de har været på besøg på biblioteket, hvor de har fået lavet lånerkort og er blevet vist rundt. 

I bund og grund handler det om at afprøve og planlægge noget, som fanger elevernes opmærksomhed og interesse for læsning. At arbejde med elevernes læseglæde skal være noget vi som fagpersoner hele tiden skal være opmærksomme på og fokusere på i vores undervisning. Måske som særlig indsats på skolen, hos ledelsen eller på skolens PLC. 

Interessen for elevernes læseglæde har relevans og er dynamisk, så derfor kræver det en vedvarende opmærksomhed fra fagpersonerne omkring eleverne og i særdeleshed dansklærerens rolle i arbejdet med læselyst og læseglæde i skoletiden. 

Læseglade børn skabes i hjem, hvor bøger og højtlæsning er dagligdag, men det skabes også, når de møder en lærer, der selv kan lide at læse, og derigennem giver deres læseglæde videre til eleverne. 

Glæden ved litteraturen er noget vi deler og især med vores elever. 

Hacker

I Hacker møder vi Mek, der risikerer at blive bortvist fra sin skole grundet for meget fravær. I stedet for at gå i skole bruger Mek det meste af sin tid på at spille og kode. Den kompetence bruger Mek til at hacke sig ind på skolens computer for at ændre tallene for sit fravær. Fristelsen til at kigge sig lidt omkring, nu er han er inden, er for stor og Mek får kendskab til hemmeligheder, som kommer til at have store konsekvenser for hans liv. 

Har du elever, der godt kan lide en roman med knald på handlingen, fyldt med spænding og med interesse for spil, så er HACKER et godt bud.

Roman kan også bruges som værklæsning, hvor omdrejningpunktet kan være magtmisbrug, digitalovervågning og ikke mindst moral og etik.

HACKER er en del af Sort Læseklub fra Alinea og har en lixtal på 24.

Tjek også den andre nye titler fra Sort Læseklub. ‘Noa Nobody’, ‘Alfahun’ og ‘Pæne piger sladrer ikke’ er tidligere på vores profiler på Facebook og Instagram.

Celle 44’ har sønnen på 11 år læst og er ret begejstret.

Tak til forlaget for bogen.

BogBingo

Vi vil gerne som lærere sætte fokus på elevernes læselyst, styrke deres læsekompetencer og opbygge gode læsevaner. Vi ønsker at give vores elever en glæde ved litteraturen de ønsker at dele med andre.

For nogle måneder siden lavede vi BOGBINGO til indskolingen, mellemtrinnet, udskoling og en til ophæng på skolens PLC.

Nu kan vi dele med jer herinde til udprint.

BINGOplade til Indskolingen,

BINGOplade til mellemtrinnet,

BINGOplade til udskoling,

BINGOplade til PLC

Vi vil med disse skabe opmærksomhed på bøger som eleverne selv vælger at dele med deres kammerater. Bøger de synes passer godt ind på de forskellige kategorier. Eleverne skriver deres gode læseoplevelser på BINGOpladen. Der kan godt skrives flere bøger under samme kategori.

Det er altid godt med forskellige former for motivation for at skabe en positiv oplevelse og fokus på elevernes læsning. Det kan gøres på mange måder og vi vil med denne lave en fælles klasseaktivitet.

BINGOpladerne kan give en mulighed for at få en samtale omkring bøgerne i klassen og ikke mindst styrke læselysten i klasserummet eller på skolens PLC. En opmærksomhed, hvor der lægges vægt på medindflydelse og tager afsæt i en dialog om elevernes egne interesser og læseglæde.

Rigtig god læselyst – hvem får først hele pladen fuld?

LæseBOOST

Fra tid til andet kan elevernes læsning godt kan trænge til et boost. Her er et forløb, hvor eleverne læser og arbejder med en valgfri bog.


Aktiviterne som de skal lave er fx grammatikopgaver, læsetræningsopgaver, forventninger til bogen og opgaver, der tager afsæt i elevernes egen oplevelse af bogen.

Der sætter omkring en time af til læseboost hver dag i 1-2 uger. Indenfor den time læser eleverne i 20 min. fra timens start. Den første dag arbejder de med FØR DU LÆSER-opgaverne, inden de læser.

LæseBOOST til udprint

LæseBOOST opgaver til udprint

Fra ild til ASKE

“Noget strøg mig mod hårene helt fra nakken og op på toppen i en hurtig bevægelse. Det sendte kuldegysninger ned af min ryg, og jeg kiggede forvirret op for at finde afsenderen af det uventede kærtegn.”

Da Anthony kigger op, får han øje på Aske, der lige er startet i sammen klasse som ham. Aske virker som at være alt det Anthony ikke er – udadvendt, optimistisk og populær. 

På samme tid irriterer og tiltrækker det Anthony, der oveni bliver forvirret og skræmt over de følelser, som Aske vækker i ham. 

Anthony er ikke tidligere blevet tiltrukket af drenge og har svært ved at håndtere den nye situation, og da både Anthony og Aske har deres dæmoner at slås med, er det dømt til at blive yderst kompliceret.

Der er efterhånden skrevet en del bøger om at være homoseksual, og de udfordringer, det til stadighed desværre medfølger.

Denne roman udmærker sig ved at beskrive kærligheden som noget særligt – ikke fordi den er mellem to drenge, men fordi alle følelser kærligheden medfølger er bestemt af personer og ikke af personernes køn. 

Tak til Cecilie Birkshøj for en god læseoplevelse og Tellerup for bogen.

Smukke dreng

På langs ikke på tværs, siger stemmen i mit hoved. Jeg prikker skalpennens spids ned mod huden.

17-årige November Høgn Haxhausen har, på overfladen, ALT – penge, det store hus med det dyreste postnummer, den rigtige skole, de rigtige venner, den perfekte kæreste og en strålende fodboldkarriere i vente.

Men under overfladen er sandheden en helt anden og for at holde det hele ud, selvskader Nor sig selv.

Det hele vælter med et kæmpe brag, og Nor bliver nødt til at blive konfronteret med sine indre dæmoner.

SMYKKE DRENG er et absolut anbefalingsværdigt bud på en YA-roman, der sætte spot på selvskade hos drenge, og de udfordringer der kan være forbundet med at leve op til de forventninger omgivelserne stiller til en.

Bogen udmærket sig også ved gennem hele bogen at give læseren en fornemmelse af, at det hele godt kan blive lidt værre.

Det tog ikke lang tid at læse bogen, da den var svært at slippe.

SMYKKE DRENG er et godt bud til udskolings- og gymnasiedrengene, der godt kan lide at læse og gerne med tematikker, som de kan møde i deres egne liv.

De bedste anbefalinger herfra

Tak til forfatteren for bogen