Forfatterplakater

Så er de her!

Vores forfatterplakater som vi er utrolig glade for. 

Vi har samarbejdet med 18 dansk forfattere, der har ‘afsløret’ deres yndlingslæsesteder og yndlingsbøger. 

Plakaterne er tænkt til at hjælpe eleverne med at finde den gode børne- og ungelitteratur. Litteraturen og forfatterens stemme skal være tættere på eleverne og synlige. Plakaterne kan hænge i klasserne (i forbindelse med fx forfatterskab), rundt omkring på skolen eller på PLC. 

Plakaterne bliver trykt i A2 og på papir i god kvalitet. 

Pris pr. plakat: 50,- (ekskl. moms)

Pris for forsendelse: 70,-  Forsendelse er den samme, hvis man bestiller 1 eller 10 plakater. 

BESTILLING: I kan bestille plakaterne ved at sende os en mail. 

Oplys følgende i mailen:

Hvilken plakat og antal I ønsker. 

Leveringsoplysninger:

  • Navn
  • Adresse
  • mailadresse
  • mobilnr.

Forventet leveringstid 1-2 uger.

LITTERATUREN ER NOGET VI DELER

Forfatterplakater

I sommerferien kontaktede vi en række danske forfattere for at høre, om de ville være på en plakat til skolernes PLC. Nu er vi (næsten) færdige med alle 18 plakater.

18 danske forfattere til børne- og ungdomslitterauren har indvilliget i at lægge billede og tekst til disse fantastiske plakater og vi glæder os til at vise dem frem.

Vi har spurgt til forfatternes yndlingslæsested og deres yndlingsbog. Vi er enormt taknemmelige over alle de forfattere, som ville deltage og vi glæder os til at dele disse plakater med jer og eleverne.

Herunder har kan I se to af plakaterne som I nu kan printe GRATIS ud ved at klikke på billedet.

I skrivende stund er vi ved at indhente tilbud på, hvad det vil koste at få plakaterne printet i A2 (selvfølgelig i en god kvalitet:)) Så når det er undersøgt nærmere og vi har plakaterne i hånden skriver vi ud igen – måske i har lyst til at dekorere jeres PLC eller andre steder på skolen?

Glæden ved litteratur er noget vi deler

Undervisningsforløb til SOLDATER GRÆDER IKKE

I dette forløb er det fokus på et af bogens temaer, børn i dysfunktionelle familier. 

Hvordan har de børn det, hvad kendetegner gode forældre – hvad kendetegner dårlige forældre? Der bliver i forløbet også arbejde med elevernes forståelse og tolkning af romanen.

Derudover skal eleverne også skal skrive et essay, hvor de reflekterer over at tvangsfjerne 
børn.

Til forløbet er udarbejdet sproglige – og grammatiske opgaverne, der tager afsæt i romanen.

Hent forløbet gratis HER

Hent samtalekort gratis HER

Min nat med dig

MIN NAT MED DIG er en hardcore graphic novel, der udspiller sig i den københavnske skyggeside.

Vi møder Mads, der ikke uden omkostninger, har sex med tilfældelige mænd på toiletterne under Rådhuspladsen. En sen aften møder han Janus, der er søgt ind mod storbyen i jagten efter at finde sig selv. Janus er på mange måder modsætning til Mads, og så alligevel ikke. Janus skriver digte og læser digte af Michael Strunge – en verden, der er fremmed for Mads

Begge søger de efter noget, hvor det sværeste valg er at erkende, hvem dem selv er.

Bogen tager os med hele vejen. Vi mærker ydmygelsen, skammen, ensomheden, men vi aner også håbet. Bogen er forholdvis ordknap, men hvad teksten ikke siger, fortæller billederne.

Bogen ER hardcore læsning, og jeg tænker, at det kan være en mundfuld at inddrage den i undervisningen i slutningen af udskoling, MEN den kan noget, og den vil uden tvivl sætte sine spor i eleverne. 

Bogen kan danne afsæt til at arbejde med Michael Strunge, og dykke ned i Strunges forfatterskab og danne referencer mellem bogens temaer og Strunges ofte valgte temaer, som afmagt, storbyens fremmedgørelse, (selv)udslettelse og ikke mindst kærligheden. På filmcentralen ligger en dokumentar, VÆBNET MED ORD & VINGER, om Michael Strunges liv og univers, der også med fordel kan inddrages i et evt. Forfatterskab om Strunge.

Tak til forlaget for bogen

Forpligtende læsning

For et par år siden indførte jeg et litteraturårshjul i min klasse, som jeg efterfølgende omtalte som forpligtende læsning, når jeg skulle beskrive det for andre kolleger.

Bag begrebet forpligtende læsning gemmer sig en læseaktivitet, som på den ene eller anden måde forpligter eleverne i deres læsning. 

(Næsten) hver måned hele året rundt skal eleverne læse et fælles værk. Et værk, der er valgt af mig.

Bøgerne har jeg valgt ud fra, at de kan lægge op til relevant fortolkningsarbejde, dykke ned i litterære analyser, være afsæt for faglig skrivning, rumme mulighed for grammatikarbejde og sidst, men særdeles vigtigt – give en god læseoplevelse og understøtte elevernes læselyst.

I praksis fungerer det på den måde, at jeg booker et klassesæt af den samme bog, som alle skal læse. Nogle af bøgerne læser vi sammen og deler den op i mindre bidder. 

Andre bøger læser de selv og får at vide, hvornår den skal være læst til.

Da vi fx i 6.kl. læste Bent Hallers Den hvide konkylie, var fokus at arbejde med intertekstualitet. Bogen er fyldt med intertekstualitet til andre værker og karakterer.  Bogen kan godt være en stor mundfuld for 6.kl., så der havde vi mange fælles stop og snakke undervejs for at sikre, at alle var med. 

I Hest, hest tiger, Tiger dykkede med i personkarakteristik. Senere læste vi Selfie Simon, som hovedsagelig blev læst hjemme. Vores afsæt her var grammatik arbejde og faglig skrivning. 

Mange af eleverne giver udtryk for, at det er dejligt, at de ikke altid skal lave opgaver undervejs, men blot kan læse hele bogen og ikke altid skal analysere den. Selvfølgelig er det ikke alle bøger, der falder i lige god smag hos eleverne, men det tænker jeg også er en del af at blive litteraturbevidst – hvad kan jeg lide, hvad kan jeg ikke lide og hvorfor. 

Nu kunne det godt lyde som om, at der slet ikke er tid til, at eleverne får lov til selv at vælge, hvilket litteratur, de vil læse. Det får de selvfølgelig stadig lov til. Jeg afsætter stadig tid af til, at de kan gå på biblioteket og låne bøger eller læse i en bog, som de har medbragt hjemmefra. Disse bøger kommer bare også i spil i forhold til forpligtende læsning. Det kan fx være, at de skal skrive en boganmeldelse til biblioteket eller lave booktalk i klassen. 

Med forpligtende læsning kan jeg lige pludselig også høre en helt anden snak omkring bøgerne. Selvfølgelig snakker de om, hvor meget de har fået læst, men de snakker også om, hvad de synes om bogen, og fordi de alle sammen læser det samme, så bliver det til en dialog og ikke monolog omkring bogen. 

Grunden til, at jeg indførte forpligtende læsning på mellemtrinnet, var fordi jeg desværre oplevede, at mange af eleverne ikke fik læst hjemme. De læste kun, hvis de oplevede, at der var et formål med deres læsning. 

Der vil sikkert være nogle, der tænker, at min tilgang til litteraturundervisning, tager læselysten fra elever, hvilket jeg også selv var spændt på, da jeg sprang ud i ‘forpligtende læsning’. At jeg stadig fortsætter med dette, taler selvfølgelig sit eget sprog. 

Jeg har oplevet, at det fællesskab, der opstår omkring litteraturen er ganske motiverende for eleverne. Deres læselyst bliver større, og ligeså vigtigt er deres nysgerrighed og åbenhed omkring læsning af andre bøger blevet større.

Faktisk så skete da det, at eleverne begyndte at være nysgerrig omkring, hvilken bog de skulle læse sammen næste gang.

For mig og mine klasser, har vejen til at fastholde dem i deres læsning og støtte op omkring deres læselyst været forpligtende læsning, og jeg tror, at succesen blandt andet skal findes i, at eleverne deler deres litteraturoplevelser med hinanden og oplever et litteratur-fællesskab.

13 historier

For snart to år siden anmeldte vi ’13 HISTORIER’

Fantastiske små gyselige gysernoveller, der helt klart kan anbefales til brug i undervisningen på mellemtrinnet eller udskolingen.

Novellesamlingen indeholder noveller med et barn som hovedperson. Konflikten som hovedpersonen møder vil godt kunne genkende af læseren – dog tilført et gyseligt element. Novellerne er virkelige gennemførte indtil sidst sætning, hvor slutningerne overrasker læseren hver gang.

De 13 velskrevne gysernoveller, til børn og unge i alderen 10-15 år, er nu udkommet som selvstændige bøger, hvor novellerne er bearbejdet i forhold til originalen med hensyn til længde og lixtal. I de selvstændige bøger er længden reduceret og lix-tallen på novellen er nedskrevet til lix på 14-15.

Noveller er absolut ikke blevet dårligere i bearbejdelsen – tværtimod. Det lavere lixtal, illustrationer og bogens forside tilfører novellerne et ekstra lag, der skaber andre muligheder i litteraturundervisningen og elevernes selvstændige lystlæsning.

Tak til Vild Maskine for bøgerne

det øjeblik du tvivler

Lad det være sagt med det samme. Dette er en af de bedste bøger, som jeg har læst i lang tid (og jeg læser mange bøger og mange GODE bøger).

det øjeblik du tvivler’ fortæller den sande historie om Vigga, der er en del af skatermiljøet i København. Hun kæmper mod fordomme om, at piger ikke kan skate på samme niveau som drenge, og at de derfor ikke har den samme berettigelse til turneringer og sponsorerer som drenge. Når Vigga deltager i turneringer er det ikke ualmindeligt, at der bliver råbt POW – PUSSY ON WHEEL.

En dag møder Vigga William. Han kommer fra et helt andet miljø, og han slår hurtigt benene fuldstændigt væk under Vigga.

Samtidigt med at Viggo møder William, begynder der også at tikke ubehagelige beskeder ind til Vigga. Vigga forsøger at slette og glemme beskederne, men beskedernes intensitet og indhold skræmmer Viggo og snart begynder de at ramme hende og ikke mindst påvirke hendes skatning.

Romanen kommer tæt på – så tæt, at jeg faktisk til tider nærmest ikke kunne holde ud at læse videre. Jeg havde lyst til at skælde, alle de voksne omkring Vigga, ud, for at  efterlade Vigga alene og skrøbelig. Dette er samtidigt også Viggas styrke, at hun må finde modet og styrken i sig selv, når det ser allermest sort ud.

Romanen har mange kvaliteter som værklæsning. Den omhandler emner som fx stalkning, identitet, billeddeling, venskab, kønsroller, kærlighed og ikke mindst at turde tvivle og finde sig selv.

Tak til forlaget for bogen.

Styrk dine elevers læseglæde i skoletiden

I danskfagets læseplan fra 2019 står der: “Eleverne skal i faget dansk udvikle deres udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i litteratur og andre æstetiske.”

I 2017 gik Tænketanken Fremtidens Biblioteker, Københavns Biblioteker, Læremiddel.dk og Nationalt Videncenter for Læsning sammen om at udarbejde den største undersøgelse i Danmark af sin art:  “Børns læsevaner 2017 – overblik og indblik”. 

I undersøgelsen blev ca. 9000 skoleelever fra 3.-7.klasse spurgt til deres læsevaner, og hvad der var med til at skabe læseglæde hos dem. Senere i 2018 kom Nationalt videnscenters med en rapport om: “Stillelæsning – hvad viser international forskning?” 

Undersøgelsen sammenfatter otte principper for en succesfuld stillelæsningsordning. 

Disse to undersøgelser og vores egen praksiserfaring danner baggrund for vores anbefalinger til, hvor dansklærere kan styrke elevernes læseglæde i praksis i skoletiden. Et fokus på elevernes lystlæsning, eller frilæsning. Den læsning som foregår i dagligdagen, mens eleverne er i skole.

Når vi kigger på undersøgelsens konklusion om børns læsevaner er der tre ord, der springer os i øjnene, som har betydning for elevernes læseglæde: Opmærksomhed, medindflydelse og dialog.

Ikke overraskende viser undersøgelsen endvidere, at de de voksne omkring eleverne spiller en betydningsfuld rolle for deres læseglæde. 

De voksne, der formidler litteratur til børn, bør lægge vægt på medindflydelse og tage afsæt i en dialog om børns egne interesser og behov. De bør være opmærksomme på, om de kan hjælpe mere aktivt med at skaffe viden om og inspiration til læsestof. De skal være behjælpelige med at skabe rum og tid til læsning, der samtidig tager hensyn til, at det kræver en indsats og særlig vedholdenhed at læse litteratur og ikke mindst skal de voksne være mere bevidste om, at opfordring til biblioteksbesøg – enten fysisk eller digitalt – kan have afgørende betydning for børns læseglæde. 

Undersøgelsen påpeger selvfølgelig også, at forældrene har en betydningsfuld rolle i forbindelse med at styrke læseglæden. Det kommer vi ikke ind på her, men i et andet blogindlæg. 

Vi vil forsøge med dette blogindlæg at ridse det vigtigste op til, hvordan du som underviser sætter fokus på læseglæde, og hvordan vi som lærere kan højne dette for vores elever.

Den rette litteratur

En væsentligt og meget afgørende faktor i at styrke elevernes læselyst i forhold til deres egen selvstændige læsning er, at læreren og eleven er opmærksomme på at finde litteratur, der matcher elevens læseinteresse og læseniveau. En litteratur, der giver gode læseoplevelser og giver eleverne lysten til fx. at læse den næste bog i serien, en bog i samme genre eller af samme forfatter. 

Vores erfaring er, at en systematisk tilgang til elevernes læseinteresse og læseniveau, og samarbejde med skolen PLC, spiller en afgørende rolle for eleven læselyst. Vi skal prøve at undgå, at eleven ender med en bog i hånden, som de bare har revet ned fra hylden. I stedet skal vi sammen med eleverne undersøge deres læseinteresse og -niveau. Vi skal guide dem i, hvor de finder disse bøger, og så skal vi sørge for, at forældrene også har kendskab til læseinteresser og læseniveau. 

Af undersøgelsen fremgår det også, at eleverne fra mellemtrinnet og udskolingen meget sjældent kommer på biblioteket. Dette virker tankevækkende, når vi ved, at det også er omkring dette tidspunkt, at eleverne begynder at miste deres læseglæde. Mange elever ændrer også læseinteresse omkring dette tidspunkt og har måske endnu mere brug for et øget fokus omkring valg af litteratur. 

Skabe tid og rum til læsning

Når vi arbejder og har fokus på elevernes læseglæde, må vi også arbejde med at skabe et motiverende læsemiljø, der understøtter glæden og lysten til at læse. Mange elever giver i undersøgelsen udtryk for, at de lange skoledage betyder, at de ikke læser i deres ´frilæsningsbog´, når de kommer hjem. Derfor må vi prioriterer læsetid i skoletiden, hvor eleverne læser den litteratur, der interesserer dem. Vi skal forsøge at skabe en læsemiljø, hvor eleverne har mulighed for at sidde og læse under hyggelige forhold, hvor de ikke nødvendigvis sidder på en hård stol. Mange elever giver udtryk for, at det virker demotiverende at lave opgaver samtidigt med, at de læser. Vi skal give dem mulighed for fordybelse sig og læse uden at blive afbrudt. Vi skal sørge for, at der er en nem tilgang til bøger og klasselokalet signalerer glæden ved at læse. 

Formidling af litteratur

Der er ingen tvivl om, at vi voksne omkring eleverne har en betydningsfuld rolle for elevernes læseglæde. Vores interesse og glæde ved litteraturen snitter også af på dem. Det er også os, der kan vise dem vejen til de gode læseoplevelse. Et betydningsfuldt arbejder med at styrke deres læseglæde er blandt andet ved at inddrage forskellige litteraturforløb i undervisningen, hvor eleverne bliver gjort nysgerrige og medinddragende omkring bogens tolkning. Valg af litteratur har i den grad stor betydning for elevernes engagement og indlevelse i undervisningen. Vi skal udvælge litteratur til undervisningen med omhu og tanke og med læseglæden i fokus. 

Folkebiblioteket

En af de ting, der overrasker os i undersøgelsen om børns læsevaner er, at besøg og inddragelse af folkebiblioteket har en ganske lille rolle for eleverne. Folkebibliotekerne er fyldt med dygtige og engagerede fagpersoner, der har et stort kendskab til den gode litteratur og er samtidigt fortræffelige formidlere. Mange folkebiblioteker tilbyder at komme på besøg på skolen til fx booktalk og tager gerne bøger med, som klassen efterfølgende kan låne. De udbyder også ofte motiverende forløb, der har en positiv effekt på elevernes læseglæde. Vi har begge utrolige gode erfaringer med, at et stærkt samarbejde med folkebiblioteket og hyppige besøg betyder meget for elevernes læseglæde. 

Vi har flere gange oplevet, at eleverne sammen med deres forældre vender tilbage, efter de har været på besøg på biblioteket, hvor de har fået lavet lånerkort og er blevet vist rundt. 

I bund og grund handler det om at afprøve og planlægge noget, som fanger elevernes opmærksomhed og interesse for læsning. At arbejde med elevernes læseglæde skal være noget vi som fagpersoner hele tiden skal være opmærksomme på og fokusere på i vores undervisning. Måske som særlig indsats på skolen, hos ledelsen eller på skolens PLC. 

Interessen for elevernes læseglæde har relevans og er dynamisk, så derfor kræver det en vedvarende opmærksomhed fra fagpersonerne omkring eleverne og i særdeleshed dansklærerens rolle i arbejdet med læselyst og læseglæde i skoletiden. 

Læseglade børn skabes i hjem, hvor bøger og højtlæsning er dagligdag, men det skabes også, når de møder en lærer, der selv kan lide at læse, og derigennem giver deres læseglæde videre til eleverne. 

Glæden ved litteraturen er noget vi deler og især med vores elever.