Trylleblik

M A G N I F I Q U E

“Vidste du, at hvis man lukker det ene øje og dækker for det med to fingre, så får man trylleblik.”

Det har hovedpersonen i TRYLLEBLIK, skrevet af Ane Bjørn, lært af sin bedstemor. Sammen med sin familie flygter de væk fra en by i ruiner.

Adskillige gange under deres flugt ser pigen verden gennem sit trylleblik og bevarer derigennem håbet og troen på, at der findes en god og smuk verden.

Billedbogen skildrer på fineste vis børns fantastiske evne til at blive ved med at tro og håbe på det bedste. 

Billedbogen er på en og samme tid sønderknustende og alligevel livsbekræftende.

Illustrationer er bærende for fortællingen og fortæller den barske flugt, som familie skal igennem. Teksten er pigens trylleblik og tilsammen udgør de en ganske enestående fortælling, der i den grad rører og bevæger en.

Samspillet mellem tekst og illustrationer gør billedromanen interesant at arbejde med i indskolingen og mellemtrinnet. De smukke illustrationer og den modstridende tekst gemmer på meget spændende litteraturarbejder, der lægger op til en faglig – og æstetisk tilgang til litteraturenundervisningen.

Billedromanen lægger selvfølgeligogså op til at arbejde med den aktuelle flygtningsituation, selvfølgelig tilpasset klassetrinnet.

Oplagt er det at lade eleverne arbejde med deres egne trylleblikke.

TRYLLEBLIK får det allerbedste anbefalinger fra os – ikke mindst for at lære os alle sammen at bruge vores trylleblik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *