“Tid” – en farverig og filosofisk billedbog

“Tid” er en farverig og filosofisk billedbog skrevet af #annesofieallermann og illustreret på smukkeste vis af #annajacobinajacobsen med hendes karakteristiske og fine blyantsstreg.

Tiden starter og tiden kan rinde ud.
Tid er en underlig størrelse, noget vi holder øje med, følger og lader styre vores hverdag, lever efter og aldrig har nok af. Tiden måles i år, måneder, uger, dage, timer, minutter og sekunder. Tiden er usynlig men kan alligevel ses i en alder, frøet der vokser, årstiderne der skifter, det farverige halstørklædet som bedstemoderen strikker, et tørklæde der gennem fortællingen bliver længere og længere eller måske på en kommode, der engang var din oldemors ligesom i fortællingen. 📚📚

Det kan være ret indviklet at prøve at forstå tiden.
Men Anne Sofie Allermann forsøger alligevel med denne billedbog på poetisk og smukkest vis i de små kort sætninger, der indeholder SÅ meget at forklare og sammen med Anna Jacobinas drømmende og farverige billedside, der giver teksten et ekstra lag. Sammen har de her skabt en lille filosofisk perle for børn og voksne i alle aldre. Brug den til samtaler om tid, snak om bogens ikonotekst eller blot som en fin fortælling med meget på sinde.
For hvad er tid?
Hvordan kan man se tiden?
Hvor går tiden hen?
Hvad vil vi nå med den tid vi har?

“Vi har alle sammen vores helt egen tid. Og lige nu er vi her, og har vores tid sammen. Du og jeg.”
@jensenogdalgaard #tid @jacobsenannajacobina @annesofieallermann #filosofiskbilledbog #denfantastiskebørneogungelitteratur #litteratur #litteraturtildanskfaget #billedbog #jensenogdalgaard #hvadertid #læslitteratur #litteraturernogetvideler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *