Lyrik i udskolingen

Lyrik er selve værkstedet, hvor sprog smedes” (citat Ib Michael)

Skal du arbejde med lyrik i udskolingen, så kig lidt ekstra på disse bøger.

LYRIKSPOR fra Gyldendal er en samling af 30 danske digte til udskolingen fordelt på 6 fordybelsesområder. Digtene spænder fra helt nye digte til ældre digte, dog med en overvægt af digte skrevet efter 2010.  I ‘Lyrikspor’ kan du også finde gode og interessante bud på, hvordan du kan arbejde med digtene. Bogen arbejder med fem faser:

Vi gør og klar

Vi læser og oplever

Vi undersøger

Vi tolker

Vi vurderer og perspektiverer

Jeg er FULDSTÆNDIG vild med bogen, og med den i hånden bliver det en leg at arbejde med lyrik i udskolingen.

SPILLEKORT med digte af 34 forfatteren er de smukkeste spillekort, jeg har set. Digtenes atypiske format kan altså noget, og vil uden tvivl skabe en interesse, og ikke mindst inspirere eleverne i deres eget arbejde, hvis de skal skal skrive digte.

Rakel Thorning-Vater står sammen med Forlaget Esbátana bag spillekortene

NATTEVAGT af Stian Hole og Synne Lea er en digtsamling for børn, som absolut godt kan bruges i udskolingen. Den er fyldt med fortolkningsgode digte af Synne Lea og virkelige skønne illustrationer af Stian Hole. Samspillet mellem digt og illustration kan der arbejdes med, men der kan også arbejdes med dem særskilt.

EN SÆR MUSIK er en fin digtsamling af Mette Vedsø. Mette Vedsø kan SÅ meget med ord, som kommer til sin fulde ret i bogen. 

DET SNER MED FJER er figurdigte om fugle. Bogen kan danne afsæt til at arbejde med lyrik i anden form. På vildmaske.dk kan du finde skriveøvelser til bogen. 

Bøgerne anbefales til at arbejde med lyrik i udskolingen. Flere af bøgerne kan også godt bruges på mellemtrinnet. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *