Min nat med dig

MIN NAT MED DIG er en hardcore graphic novel, der udspiller sig i den københavnske skyggeside.

Vi møder Mads, der ikke uden omkostninger, har sex med tilfældelige mænd på toiletterne under Rådhuspladsen. En sen aften møder han Janus, der er søgt ind mod storbyen i jagten efter at finde sig selv. Janus er på mange måder modsætning til Mads, og så alligevel ikke. Janus skriver digte og læser digte af Michael Strunge – en verden, der er fremmed for Mads

Begge søger de efter noget, hvor det sværeste valg er at erkende, hvem dem selv er.

Bogen tager os med hele vejen. Vi mærker ydmygelsen, skammen, ensomheden, men vi aner også håbet. Bogen er forholdvis ordknap, men hvad teksten ikke siger, fortæller billederne.

Bogen ER hardcore læsning, og jeg tænker, at det kan være en mundfuld at inddrage den i undervisningen i slutningen af udskoling, MEN den kan noget, og den vil uden tvivl sætte sine spor i eleverne. 

Bogen kan danne afsæt til at arbejde med Michael Strunge, og dykke ned i Strunges forfatterskab og danne referencer mellem bogens temaer og Strunges ofte valgte temaer, som afmagt, storbyens fremmedgørelse, (selv)udslettelse og ikke mindst kærligheden. På filmcentralen ligger en dokumentar, VÆBNET MED ORD & VINGER, om Michael Strunges liv og univers, der også med fordel kan inddrages i et evt. Forfatterskab om Strunge.

Tak til forlaget for bogen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *