OM LØRDAGEN TEGNER MAN BARE SNE er en sød fortælling om, at det godt kan være svært, det der med kærester – men med en pose berliner, så går det nok.
‘Jeg tegner min fars kæreste. Han ser sådan ud. Eller sådan husker jeg ham.”
Far er ked af, at han ikke længere er sammen med sin kæreste og selv om han prøver at skjule det for drengen, så mærker drengen alligevel, at far er trist og prøver at trøste ham. Det hele kan godt virke lidt trist, men Kamillas illustrationer supplerer fortællingen med en varm og rørende vinkel på forholdet med far og drengen. Som læser bliver man rørt over deres indbyrdes forhold og sammenhold.
Selv om bogens hovedperson går i børnehave, så kan billedbogen sagtens inddrages i litteraturarbejde i indskolingen og egner sig fortrinligt til dialogisk oplæsning. Foruden at billedbogen gemmer på en sød fortælling med en lidt anderledes vinkel, så gemmer fortællinge også på en masse tomme pladser, som det vil være interesant at snakke med børnene om. Der vil sikkert være flere af børnene, der vil undre sig over, at vi slet ikke høre noget om drengens mor (hvis han har en) og at drengen både er kærester med Mona den ene dag (fordi hun havde rosiner med) og Ali iden næste dag (fordi han var den, der var i det i bedste humør).
De bedst anbefalinger herfra
Tak til Jensen og Dalgaard for bogen.