Døgnåben

Endnu en ungdomsroman – denne gang til elevernes frilæsning.
Hold nu op, hvor har man lyst til at råbe (det gjorde jeg faktisk) “TAG DIG sammen Luna, kom nu.”


Fortællingens hovedperson Luna er 22, bor i KBH, arbejder på café og hendes liv er gået i stå. Luna kan ikke slippe tankerne om eks-kæresten og mens alle andre har styr på deres liv kæmper Luna med at finde ud af, hvad hun skal i en SoMe tidsalder, hvor likes og Instagram-opslag har utrolig meget indvirkning på de unges liv.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at denne roman har et publikum og taler ind i et ungt liv. Et ungt liv, der har svært ved det forventningspres, der gemmer sig bag de sociale medier og i samfundet. Der er altid nogen med et pænere, smartere, flottere billede med flere likes. Der er også altid de venner, der ved lige præcis, hvilken uddannelse de skal tage, der har det rigtige gennemsnit og alt kører på skinner.


Heldigvis vækker litteraturen forskellige følelser i os læsere og det gør bare læseoplevelsen rigere. Jeg blev virkelig irriterede på Luna men samtidig fik jeg også rigtig ondt af hende. Stakkel.
“Hallo, hjælp hende dog… Stop med at give hende falske forhåbninger… “
En god ungdomsroman til PLC skrevet af @ceciliegronlund og så er det hendes debut – stort tillykke 📚👏🏻☺️

Trylleblik

M A G N I F I Q U E

“Vidste du, at hvis man lukker det ene øje og dækker for det med to fingre, så får man trylleblik.”

Det har hovedpersonen i TRYLLEBLIK, skrevet af Ane Bjørn, lært af sin bedstemor. Sammen med sin familie flygter de væk fra en by i ruiner.

Adskillige gange under deres flugt ser pigen verden gennem sit trylleblik og bevarer derigennem håbet og troen på, at der findes en god og smuk verden.

Billedbogen skildrer på fineste vis børns fantastiske evne til at blive ved med at tro og håbe på det bedste. 

Billedbogen er på en og samme tid sønderknustende og alligevel livsbekræftende.

Illustrationer er bærende for fortællingen og fortæller den barske flugt, som familie skal igennem. Teksten er pigens trylleblik og tilsammen udgør de en ganske enestående fortælling, der i den grad rører og bevæger en.

Samspillet mellem tekst og illustrationer gør billedromanen interesant at arbejde med i indskolingen og mellemtrinnet. De smukke illustrationer og den modstridende tekst gemmer på meget spændende litteraturarbejder, der lægger op til en faglig – og æstetisk tilgang til litteraturenundervisningen.

Billedromanen lægger selvfølgeligogså op til at arbejde med den aktuelle flygtningsituation, selvfølgelig tilpasset klassetrinnet.

Oplagt er det at lade eleverne arbejde med deres egne trylleblikke.

TRYLLEBLIK får det allerbedste anbefalinger fra os – ikke mindst for at lære os alle sammen at bruge vores trylleblik.

Tarantino Roadtrip

14-årige Maria har kastet en snebold direkte i hovedet på sin forhadte engelsklærer, Stinne. 

Foruden at episoden bliver nævnt i Lokalavisen, så er den ydermere også blevet filmet og lagt på Youtube, hvor næsten alle udtrykker deres medfølelse med Stinne og forargelse over Marias handling. 

Kun SpadeCowboy går imod strømmen og skriver: “Måske hun havde fortjent det..”

Maria er gået med til at skrive et undskyldningsbrev til Stinne, selv om hun på ingen måde har lyst til det. 

Efter flere udkast, der bliver forkastet af moren, beslutter Maria sig for at møde op hjemme hos Stinne for at give hende en buket blomster og en undskyldning. 

Maria møder op med en buket nelliker og støder bogstavelig talt ind i Stinnes søn, der viser sig at være SpaseCowboy. 

I bedste Telma og Louise stil stikker de af i familiens sorte Audi, uden mål eller retning, men bare med en ønske om at komme væk fra det hele, herunder forældrenes kuldsejlede ægteskaber, som de alligevel bliver i. 

Begge ønsker de også at komme væk fra deres begrænsede og ufrie liv

Tarantino Roadtrip skildrer teenagetilværelsen dilemmaer mellem moral og perfekthed. Maria er på ingen måde fan af Folkeskolen og rejser nogle interessante og kritiske iagttagelser og holdninger, der gør den super interessant at inddrage i litteraturundervisningen i udskolingen.

Roman er fyldt med fede referencer til fx Telma og Louise, James Dean, The Bridge fra Kill Bill, James og Alyssa fra End af the F***ing World og romanen Axololt Roadkill

På Spotify og YouTube findes en playliste til romanen.

En lille roman med stort format.

Ting der bliver væk

En hel ny udgivelse fra Kim Fupz og Stian Hole et makkerpar i topklasse 😍📚👏🏻

Dette er anden bog fra deres skrivebord. I 2020 udkom også “Kloven der ikke var særlig sjov” til mellemtrinnet. Denne bog er til de mindste og jeg har allerede skrevet til vores CFU så de kan indkøbe den 📚♥️ Aksels bedste ven Bosse er væk! Hans far arbejder med shipping og de er flyttet til Australien. Der er mange ting, som kan blive væk. Morfars hukommelse, fars cykel, dværghamstren og gymnastiktøjet. Alle har venner men Aksel har ingen. Lærer Katrine siger, at tiden læger alle sår, men hun forstår det ikke helt.


En fantastisk fortælling om at miste, venskaber og finde sin vej igen efter man har mistet for måske kan man finde noget man har mistet igen.
Det er en formidabel fortælling til danskfaget og sikke nogle skønne illustrationer vi samme med eleverne kan blive helt opslugt af.
Jeg mistede pusten – den blev væk!

Undervisningsforløb til TÆL TIL TI

Forløbet har fokus på ordtilegnelse, grammatik, elevernes oplevelse og indlevelse af romanen og faglig skrivning.
Der er lavet opgaver, hvor eleverne skal arbejde med sammensatte ord, ordklasser, komma og punktum og ændre en tekst fra nutid til datid.
Sidst i forløbet er der forslag til bevægelsesaktiviteter, hvor eleverne arbejder med grammatik.

HENT FORLØBET GRATIS HER

Den hvide enkes død

DEN HVIDE ENKES DØD er anden bog i trilogien om samfundet Viduana, hvor der er en skrap opdeling af kvinder og mænd.

I anden bog følger vi stadig Clara, Silas og Elias. Gennem længere tid har de sat spørgsmålstegn ved, hvordan samfundet bliver styret af de tre enker. De ønsker alle tre, af forskellige årsager, et oprør med det eksisterende samfund. 

De ved, at hvis de udfordrer Viduanas ti bud og dermed de tre enker, så straffes de med døden eller bortvisning fra byen.

De tre enker kan godt fornemme, at der ulmer et oprør mod deres regler. Som følge deraf strammer de grebet om byen og afsiger urimelig straffe på Dommens dag, hvor de tre enker sammen med Mændenens råd afsiger straffe for lovovertrædelser begået i Viduana. 

Jeg var i den grad begejstret over den første bog i trilogien, ‘Den sorte enkes by’. ’Den hvide enkes død’ skuffer på ingen måde – tværtimod. Den er ligeså velskrevet, spændende og tankevækkende som den første bog.

Den eneste anke jeg har er, at jeg skal vente på den sidste bog i trilogien.

Bogen henvender sig til udskolingen

Tak til forlaget for bogen

Et mystisk kompaslignende instrument, seks meget forskellige men begavet og stærke teenagere. Nogle synske drømme og en række uforklarlige hændelser efterfulgt af overnaturlige kræfter danner rammen for dette mesterværk af en litterær SCI-FI YA-roman.

Det er første gang jeg stifter bekendtskab med denne serie og jeg ville ønske, at mit 16 årige jeg havde haft muligheden for at læse denne spændende, dramatiske og utrolig gennemarbejdet og imponerende stykke litteratur. Mit 40 årige jeg ventede på, at fortællings karaktererne skulle finde ud af, at det var tidsrejser, der var hele omdrejningspunktet, det havde jeg lidt forudset og det gjorde den lidt langtrukken. Men jeg må sige, at Nannas sans for detaljer og utrolig lette dog beskrivende sprog har gjort indtryk på mig og efterlader en hel enestående læseoplevelse jeg slet ikke havde forventet.

Outsideren Emilie der er bogens jeg-fortæller er 15 år og går i 9.klasse, Hun er en utrolig dygtig tegner og har en unik evne til at få hendes drømme ned på papiret i hendes utallige skitseblokke. Men da det opsigtsvækkende og meget karakteristiske tvillingepar fra Emilies drøm pludselig starter i hendes klasse bliver grænsen mellem drøm og virkelig langsomt udvisket.

Alban, der er utrolig smuk, behagelig og blind er Emilies bedste ven og sammen med hans videskabs interesserede lillebror Linus er Emilie næsten uadskillelig.

De unge teenagere vil en aften deltage i et foredrag hos astrofysikeren Karl, som skal hjælpe dem med deres projektopgave om universet. Karl viser dem alle et mystisk tidsrejsekompas, der aktiveres af det prismesmykke, som Noah bærer om halsen. De unge mennesker får alle et voldsomt elektrisk stød, som giver dem alvorlige forbrændinger i håndfladerne, som senere viser sig at udstråle et regnbuefarvet lys gennem et trekantede ar de alle har fået.

’Leoniderne’ er første bog i serien, hvor vi møder Emilie, Alban, Linus, Adriana, Pi og Noah. Jeg glæder mig rigtig meget til at læse videre i serien og følge deres spændende rejse. Bøgerne er indkøbt til skolens PLC og jeg er ikke i tvivl om, at det bliver en succes for de unge menneskers læseglæde.